27 feb
Arp-Hansen Hotel Group
Arganzuela
Front Office Supervisor til Imperial Hotel
Er du resultatorienteret og brænder du for gæsteservice og hoteldrift? Elsker du at skabe grobund for fantastiske oplevelser, og kunne du tænke dig et job, hvor du virkelig kan tage ansvar? Så er det nu, du skal gribe chancen på nyrenoverede Imperial Hotel – et hotel der emmer af historie.
Vi søger en dygtig og engageret Front Office Supervisor på fuldtid. Og i samarbejde med Front Office Manageren, har du medansvar for et team på cirka 20 medarbejdere.
Du går forrest og inspirerer dine kolleger
Som Front Office Supervisor i receptionen er du en vigtig del af den daglige drift. Din fornemmeste rolle er at motivere, inspirere samt støtte medarbejderne til at yde en effektiv, personlig og professionel service over for hotellets gæster samt kollegaer. Du bliver en vigtig brik i en afdeling med bemanding døgnet rundt. Du indgår i vagtplanen på morgen-, aften- og weekendvagter og får telefonvagt som ansvarsområde på dine pågældende weekender. Som Front Office Supervisor vil dine opgaver blandt andet være:
- Sikre tilfredse gæster ved at få dem til at føle sig trygge og som noget ganske særligt
- Sikre passende bemanding i afdelingen, samt indkalde personale eller selv træde til ved sygdom
- Ansvarlig for at afdelingens systemer, procedurer samt kommunikation fungerer optimalt og medvirke til at løse eventuelle udfordringer
- Implementere nye tiltag og procedurer samt sikre fremadrettet fastholdelse
- Systematisk arbejde med opsætning af mål samt synliggørelse af disse
- At holde overblik og værne om trivslen i afdelingen
- Sikre at gæsten altid får den rette anbefaling af restauranter, sightseeing ture etc. ift. deres ønsker og behov, samt motivere og inspirere teamet til at tage en aktiv rolle som concierge for hotelles gæster
- Alt dette i tæt samarbejde med hotellets Front Office Manager og husets øvrige afdelinger
Vi forestiller os dog, at du kan sætte flueben ved følgende:
- Flere års relevant hotelerfaring,
gerne fra en lignende stilling eller anden stilling inden for hotelbranchen
- Du kan bevare overblikket i travle situationer og træffe de nødvendige beslutninger, hvor det kræves
- Du er vant til og trives med at gå forrest, samt vise dine kolleger vejen for det bedst tænkelige værtskab over for vores gæster
- Du er struktureret og ambitiøs, og god til at lede implementering og forankring af nye tiltag
- Du arbejder bedst med varierende arbejdstider og –opgaver, og er fleksibel i din tilgang til arbejdet
- Har erfaring med HMS-systemer, gerne Infor eller lignende
- Taler dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Som Front Office Supervisor på Imperial Hotel bliver du en del af et stærkt og velfungerende team, hvor samarbejde, tillid og engagement er centrale værdier. Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på faglighed og personlig udvikling, hvor der er mulighed for at bringe både kompetencer og personlighed i spil.
Vi lægger vægt på en kultur præget af respekt, professionalisme og gensidig anerkendelse. Hos os er der rum til at tage ansvar, udvikle sig og lære – i et miljø, hvor trivsel og kvalitet går hånd i hånd.
Du vil løbende have mulighed for at tilmelde dig kurser for personlig og faglig udvikling, og du bliver en del af Københavns største hotelkæde, Arp-Hansen Hotel Group, hvor vi passer på vores medarbejdere.
Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund – til at ansøge om arbejde hos os i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen,
når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Vi glæder os til at høre fra dig
Application due
Start dateStart hurtigst muligt
Position categoryReception
Position typeFuldtid
Questions regarding the position
Niklas Breum
Hoteldirektør
På Imperial Hotel træder du ind i et stilfuldt designunivers fyldt med karisma. Hotellets skønne faciliteter og centrale placering er det perfekte afsæt for gode oplevelser i København. Hotellets restaurant tilbyder uforglemmelige smagsoplevelser og specialiteter fra det traditionelle italienske køkken.
Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige – og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.
I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt - gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.
Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på
📌 Front Office Supervisor Imperial Hotel (Arganzuela)
🏢 Arp-Hansen Hotel Group
📍 Arganzuela
Muestra tus habilidades a la empresa, rellenar el formulario y deja un toque personal en la carta, ayudará el reclutador en la elección del candidato.